Når børnebørn er særligt unikke
med specialpædagogisk konsulent Michael HarboeAt være bedsteforælder til et barn eller en ung med autisme og/eller ADHD kan være både berigende og livsbekræftende – og samtidig give anledning til spørgsmål, bekymringer og afmagt.
Måske undrer du dig over, hvorfor dit barnebarn reagerer så kraftigt på noget, der virker småt. Måske oplever du, at familielivet nogle gange bliver mere kompliceret, end du havde forestillet dig. Eller måske ønsker du blot en større forståelse for dit barnebarns måde at opleve verden på – og for hvordan du bedst kan være en støtte for både dit barnebarn og barnets forældre.
På dette kursus får du en grundlæggende introduktion til autisme og ADHD med udgangspunkt i den viden, vi har i dag. Foruden kernesymptomerne på autisme og ADHD kommer vi bl.a. til at tale sansebearbejdning, stress og trivsel.
Vi ser blandt andet på, hvorfor børn og unge med autisme og/eller ADHD ofte bruger mere mental energi end deres jævnaldrende, og hvordan det kan komme til udtryk i hverdagen. Vi arbejder med forståelsen af, at børn gør det bedste, de kan, og ser på, hvilke forklaringer der ofte gemmer sig bag en adfærd, som kan være svær at forstå. Her inddrages blandt andet isbjerg-metaforen, der hjælper os med at kigge bag om adfærden.
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og fælles refleksion, og der vil være god tid til spørgsmål og erfaringsudveksling med de øvrige deltagere.
På kurset kommer vi blandt andet omkring:
· Hvad Autisme og ADHD er – hvad det betyder, og hvordan det viser sig i hverdagen
· Hvorfor børn med disse diagnoser ofte reagerer anderledes – og hvordan man kan aflaste og støtte dem
· At små justeringer kan gøre en stor forskel – fx struktur, visuel støtte og tydelighed
· Nye perspektiver på konflikter og om hvordan du som bedsteforældre, med fordel kan bevare roen i voldsomme og svære situationer
Kurset foregår i en uformel og anerkendende atmosfære, hvor der er plads til nysgerrighed, spørgsmål og forskellige erfaringer.
Praktiske oplysninger:
Dato: mandag den 5. oktober
Tid: Kl. 9.00-14.00 (inkl. pauser)
Sted: Lunden, Sal 3, Vestergade 74, 8600 Silkeborg
Tilmelding er nødvendig senest d. 29. sep. på nemtilmeld
Der er begrænset antal pladser, så først til mølle-princippet gælder.
Der serveres en let frokost + kaffe undervejs.
Venlig hilsen Bestyrelsen i Bedre Psykiatri, Silkeborg
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 5. oktober 2026 kl. 09:00 til 14:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 29. september 2026 kl. 21:00
Sted
Lunden
Vestergade 74
8600 Silkeborg
Arrangør
Bedre Psykiatri Silkeborg
Tlf. +45 21485525
silkeborg@bedrepsykiatri.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri Silkeborg bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser